Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

tirsdag den 1. juli 2014

Rødbede Muffins med avokado-dadel creme.

Jeg holdt lige fødselsdag i lørdags - så de kager jeg serverede der, vil I få opskrifterne på i løbet af den kommende uge. 
Jeg trives med at prøve nyt og eksperimentere i køkkenet og det er mine gæster og familie blevet vant til ;-)
Her blev det til Rødbedemuffins som er Muffins med virkelig god smag
ca. 12 stk.

2 kogte mellemstore rødbeder
1 dl.ahornsirup eller anden sirup
1 tsk. vanille ekstrakt eller fra vanillestang  - undgå kunstig tilsætning og aroma
ca. 4 dl. speltmel
1½ dl. kakaopulver usødet
3 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. kanel
1½ dl. kokosolie eller rapsolie
½ ds. kokosmælk eller 1½ dl. soyamælk eller anden mælk

Creme topping:
11 dadler, sat mindst 4 timer i blød i koldt vand, gerne til dagen efter
1 moden avocado
1/2 tsk. vanille
1dl. kakaopulver usødet
1/2 spiseskefuld kokosmælk eller anden mælk
Lidt salt
eventuelt lidt øko granatæble-frugtkrymmel 

Muffins:
Kog rødbederne i 45 minutter i letsaltet vand - det kan du sagtens have gjort dagen før - så du evt. har kogt flere rødbeder som du så bruger til frikadeller eller en tærte.
Blend rødbeder, sirup og vanille til det er en glat masse. 
Kom mælken i og blend den med. 
Bland mel, kakao, bagepulver, salt og kanel i en skål. 
Tilsæt rødbede-mælkeblandingen og rør det rundt. 
Tilsæt smeltet kokosolie eller anden olie.   
Fyld dejen ¾ op i muffinsforme. 
Bag kagerne ved 180 grader i 17 - 18 minutter.
Kagerne bliver tørre hvis de bager for længe.


Avokado-Dadel creme
Hæld vandet fra dadlerne og kom dem i en blender og tilsæt avokadokødet, vanille, kakaopulver og kokosmælk.
Blend til massen er ensartet. 
Smør cremen på de afkølede muffins.
Drysses eventuelt med frugtkrymmel.
Server ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar