Jeg er vild med kokostoppe, de hjemmebagte - for de smager bedst!
Jeg bager dem
sjældent, for dem kan jeg ikke lade stå, så jeg sikrer mig lige, at der er nogle, jeg kan dele med ;-)
De her toppe er min opskrift, og de er uden æg og
med masser af marcipan og tyk mørk chokolade på toppen.
Jeg kommer ikke sukker
i, eller næsten ingen sukker.
Dejen
smager jeg til med sukker eller stevia til sidst.
Når jeg laver kokostoppe, så skal det være overdådigt, så
mine kokostoppe er store, de kan selvfølgelig laves i lige den størrelse, som du
ønsker. Jeg bruger altid økologisk kokosmel til kokostoppe, for det smager også bedst.
6 store eller 20 små
200 g. kokosmel økologisk groftrevet
150 g. marcipan groftrevet
100 g rismel/ speltmel
2 spsk. raps olie
½ tsk. vanillie
1 dl. vand
Eventuelt 2- 3 spsk. rørsukker eller lidt stevia
Topping: ca. 100 g. mørk chokolade
Kokosmel, marcipan, mel, olie, vanille og vand blandes
eller blendes sammen. Smag dejen til med sukker.
Dejen trilles til kugler som formes til
toppe.
Laver du de store kokostoppe, skal kuglerne være næsten tennisbold store.
Sæt kokostoppene på bagepapir på en bageplade.
Bag kokostoppene ved 180 grader i ca. 18- 20 minutter ...hold øje med dem de sidste
minutter.
Hvis du laver små toppe, så
hold øje med dem fra 12 minutter af.
Kokostoppene
skal være lidt lysebrune "i kanterne".
Lad kokostoppene lige afkøle imens du smelter chokoladen..
Bræk chokoladen i stykker og smelt den i en
lille skål, stående oven i en gryde med lidt kogende vand.
Tag skålen fra
gryden.
Dyp kokostoppene i den smeltede chokolade.
Hvis du vil have et ekstra tykt lag chokolade på, så dyp kokostoppene igen efter 2 minutter i chokoladen.
Pynt med lidt revet kokosflager hvis du har nogle.
Lad lige chokoladen størkne, inden de spises ;-)