Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

mandag den 27. oktober 2014

Mine Kløbenboller

Jeg elsker boller og brød med fyld som nødder, mandler, rosiner, korn, frø osv.
Jeg fik lyst til boller med rosiner og tranebær, og kom i tanke om kløbenboller. Kløbenboller spises mest til jul -men kan jo selvfølgelig spises hele året.

Jeg gik ”på jagt” i mine gemmer og fandt rosiner, tørrede tranebær, mandler og nogle syltede appelsinskaller med masser af vanille, jeg har fået af min svigerinde. 
Det blev der de her Kløbenboller ud af.

Jeg kommer altid ca. 1/5 grovmel i de brød og boller der bruges fint malet mel til som hvede og spelt. Det giver en bedre struktur og især bedre smag til brødene.

Når det bliver jul kan bollerne gøres mere julede ved at bruge rosiner og mandler der har ligget i blød i rødvin/ gløgg - eventuelt rosin-mandel rester fra at have drukket gløgg :-)

Mine Kløbenboller:
ca. 20 stk.

50 g gær
3 dl lunkent vand
1 tsk. salt
1 dl soja yoghurt eller yoghurth naturel eller andet surmælk produkt
1 dl flydende margarine uden mælkeprodukter til veganere eller smør
200 g. Rosiner, tranebær, hakkede mandler, eventuelt syltet øko appelsinskal
2 tsk. stødt kardemomme
2 tsk. rørsukker - kan  udelades
100 g. grovmel så som rugmel, eller grahamsmel eller grahamsspeltmel
500 g  speltmel eller hvedemel,

Gæren røres ud i lidt sukker, og margarine, yougurth tilsættes. 
Tørret frugt og mandler blandes i melet sammen med kardemomme og salt. 
Bland derefter mel og gærblanding. 
Ælt dejen let sammen med en ske. 
Dejen skal ikke være fast. 
Lad dejen hæve i ½ time. 
Form dejen til boller med melede hænder.
Lad bollerne efterhæve på bagepladen  i ½ time. 
Bag bollerne 20 minutter ved 180 grader.

Nyd bollerne sammen med te/ kaffe :-)

søndag den 26. oktober 2014

Rodfrugter med karry, røget paprika og edamame bønner

Dejlig sammenkogt ret, fyldt med varme og lækre grøntsager - retten er også god dagen efter til en hurtig opvarmning. 
4 personer

ca. 1 kg. kartofler skrællede og skåret i mindre stykker
4 store gulerødder skåret i skiver
300 - 400 gram selleri skrællet og skåret i mindre stykker
1 porrer skåret i ringe
2 løg hakket
6 fed hvidløg, hakket
5 laurbærblade
ca. 1½ l vand
2 spsk. urte bouillon pulver
1½ spsk. oregano
3 tsk. karry
1½ tsk. paprika
¼ tsk. røget paprika
peber - salt
200 g edamame bønner afskallede evt. fra frost
3 spsk. øko maizenamel eller speltmel/ hvedemel
1 dl vand
soja sauce / citronsaft


Kartofler, gulerødder, selleri, løg, hvidløg og laurbærblade kommes i en gryde og dækkes med kogende vand ca. 1½ liter.  
Når det hele koger kom boullion pulver, oregano, 2 x paprika, karry og peber i gryden.  
Lad retten stå og småkoge indtil rodfrugterne er møre. 
Tag de laurbærblade op som du kan finde, og tilsæt edamame bønnerne.  
Jævn saucen med maizenamel eller speltmel rørt klumpfrit med vand.  
Smag retten til med soja sauce og eller citronsaft. 


torsdag den 23. oktober 2014

Sort Bønne Chokoladekage

Jeg fik besøg af en af mine sønner, og så måtte der kage på bordet -men ikke en almindelig kage.
Jeg tog her chancen til at lave en kage med sorte bønner i stedet for mel - og resultatet er imponerende lækkert! 
Jeg kan kun anbefale at lave denne bønne chokoladekage. 
Kagen smager intenst af chokolade.
1 tærteform stor kage ca. 8 stk.


250 g. i blød satte og kogte Sorte bønner, eller en dåse sorte bønner skyllede og afdryppede.
50 g. mørk chokolade - groft revet
3 spsk. rapsolie
3 æg eller som veganer -3 spsk. blendet-kværnet hørfrø pisket sammen med 9 spsk. vand som lige står til det har en geleagtig konsistens.
1½ dl. rørsukker
1 dl. kakao pulver uden sukker
1 tsk. vanille
½ tsk. bagepulver
ganske lidt salt
1 spsk. mandelmælk, sojamælk eller anden slags mælk
1 tsk. balsamicoeddike eller anden eddike
1 tsk. instant kaffe pulver
Drys: 1 dl. kokosmel

Kom bønner, chokolade og olie i foodprocesser. 
Blend til en næsten ensartet masse. 
Tilsæt æg eller hørfrø og sukker, kakao, vanillie, bagepulver, salt, mælk, eddike og kaffe. 
Blend det hele.
Kom dejen i en smurt eller bagepapirbeklædt tærteform.
Bag tærten i ca. 20 minutter ved 180 grader - prøv med en tandstikker om der hænger dej ved, gør der det, skal kagen have nogle minutter mere i ovnen. 
Drys kokosmel over kagen efter 15 minutter i ovnen, og lad kokosmelet bage med de sidste ca. 5 minutter.
Server kagen som den er, når den er kølet af.
Kagen blev hurtigt spist - den er meget lækker :-)

Kagen har en intens chokoladesmag, så den er også super lækker serveret sammen med friske bær, flødeskum, kokosskum, pisket sojafløde, is eller sorbet.

søndag den 12. oktober 2014

Pasta med Svampe og Artiskokhjerter.

Lækker efterårsret! 
Få fat i nogle friske svampe eller brug champignon. 
Prøv nogle af de nye pastaformer der er kommet i butikkerne, som ikke er lavet af hvedemel men bønner eller quinoa. Det er meget sundere.
4 personer

1 pk. Pasta - dem du bedst kan lide. Jeg har her brugt ris-quinoa pasta
300 g. friske svampe eller champignon - halverede
1 glas artiskokhjerter - hæld væsken fra og halver artiskokkerne
1 dåse kikærter kogte, eller kikærter du har haft i blød i 8 timer i vand og derefter kogt omkring en time i nyt vand med salt - husk de kan fryses, så lav en stor portion og kom resten i fryseren
3 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg (hakket)
1 løg (hakket)
ca. 2 dl. kogende vand
1 spsk. grøntsagsboullion pulver
1 spsk. tørret oregano eller 2 spsk. frisk
1 tsk. frisk timian eller 2 tsk. tørret
1 dl. soyafløde eller anden form for fløde.
Soya sauce
salt - peber
Eventuelt Parmesanost eller Vegansk parmesanost til at drysse over toppen
Masser af frisk hakket persille til drys


Kog pastaen som det står på pakken i kogende vand med salt. 
Rør i pastaen en gang imellem så den ikke koger fast i bunden af gryden.  
Varm olien op i en anden gryde, tilsæt løg og svits det i ½ minut. 
Tilsæt svampe, artiskokker, kikærter og hvidløg. 
Rør rundt ½ minut og tilsæt vand og boullion. 
Lad retten simrer i 5 minutter. 
Tilsæt oregano, salt, timian.
Småkog retten indtil svampene er møre. 
Tilsæt soyafløde eller anden form for fløde. 
Smag retten til med soyasauce, salt og peber.  
Server retten med de kogte pasta.  
Drys med rigeligt persille og eventuelt fintrevet parmesan ost 

lørdag den 11. oktober 2014

Scones med appelsin og tranebær

I dag havde jeg lyst til at spise noget andet end rugbrød ;-)  
Det er det jeg spiser mest, da jeg reagere allergisk på hvedemel og hvidt brød er ikke sundt. Jeg kan godt spise brød/kage bagt med speltmel, og havde lyst til noget ekstra til eftermiddagsteen. 
Det blev til disse scones - scones er boller bagt med bagepulver.
Ca. 10 stk.

½ liter speltmel eller anden mel 
1 spsk. bagepulver
1/2 tsk salt
1spsk. fintrevet appelsinskal
1 ds. kold kokosmælk eller brug anden form for mælk
1 dl. tørrede tranebær
Vil du havde det så sødt, ligesom kage, så kom 3 spsk. rørsukker i dejen, og lav eventuelt glasur af flormelis og appelsinsaft eller kokosmælk ovenpå.

Varm ovnen op til 180 grader.
Bland mel, salt og bagepulver. 
Rør appelsinskal, kokosmælk  sammen med melblandingen. 
Bland tranebærrene i dejen.  
Tag 2 spiseskeer og form bollerne, sæt dem på en bageplade med bagepapir.  Bag scones ca. 18 minutter.

Scones smager bedst friskbagte. 
De kan fryses ned når de er afkølede.

torsdag den 9. oktober 2014

>50 km om ugen, maskefald og ny klargul jakke!

Ja, hvordan går det :-D



Jeg har mødt endnu flere mure! 
Sådan er det jo, når vi begynder på noget nyt i vores liv. Så kan der godt komme modstand op, som lige skal have os til at mærke efter, om det her nye vi gør, og vores liv nu er rigtigt for os, og det vi ønsker....                             

Jeg mødte det i form af pludselig sygemelding for stress og ingen gåture i 4 uger, for stress skal tages alvorligt, især da jeg har haft det tidligere, med en hjerneblødning til følge.   


Heldigvis kom jeg så rimeligt hurtigt igang med at gå langt, da jeg startede op igen - jeg skulle ikke starte helt
forfra.                                                                          

Jeg har efterfølgende taget en stor beslutning; jeg skal ikke være sagsbehandler mere! 
Jeg skal leve mine drømme ud, nu kan det ikke vente mere... det skal være nu, lige så snart jeg er frisk nok til det...
Så det maskefald giver mig enorm stor forventning og glæde i min krop til fremtiden.                                                                                   
Jeg går nu ca. hvert 1½ døgn, for så er kroppen restitueret efter sidste gåtur, og der kan jeg sagtens uden problemer klare 10 km og lave noget bagefter. 
Det er stor fremgang, at jeg ikke som i begyndelsen, da jeg startede med at gå i juni måned, og igen her i september var helt brugt fysisk efter mine gåture, og nærmest skulle ligge ned og sove bagefter. 
Det er først, når jeg går mere end 10 km, at jeg føler mig presset fysisk. Jeg går mere "de dage" hvor jeg går om aftenen, for der kan jeg jo bare gå hjem og sove efterfølgende.                         

Alt denne gang-motion gør jo en masse ved min krop og psyke ;-)                
Jeg har oplevet at få lettere feber, og ondt de mærkeligste steder, og hovedpine,..... som alt sammen var udrensning af en masse gammelt der kom op og ud, ved at jeg ”provokerede” min krop med motion, efter mange år med meget stillesiddende sagsbehandler arbejde og kun lidt motion.                                     
Der er også poppet en hel masse gammelt op følelsesmæssigt, som jeg genkendte fra mit ”gamle jeg” og som var gamle måder at tænke på, som jeg har gjort for år tilbage. 
Heldigvis blev jeg hurtigt klar over, hvad det var..... at det var udrensning og ikke tilbagefald ”til gamle dage”.... 
Det havde jeg ikke på forhånd lige tænkt over, eller kunnet læse nogen steder ville ske, når Jeg/vi begynder at motionere - men det gør det!                                              Jeg har bearbejde det ved at give slip... og give slip,.... og tilgive mig selv og andre endnu engang....Lytte til min krop, drikke en masse vand, hvile når jeg var træt, og næsten kun spise når jeg var sulten osv.                                                
Nu høster jeg frugterne af at have være stædig, og er blevet ved med at gå. Jeg føler mig energimæssigt højt flyvende det meste af tiden.               
Jeg har fået meget stærkere muskler i mine ben, og jeg kan se, at de har forandret sig. 
Min krop begynder nu, hvor jeg har givet slip på en masse gamle følelser, også at forandre sig stille og roligt fysisk :-D                                                           Det føles dejligt og det føles godt, for jeg har jo som udgangspunkt valgt en motionsform, som jeg har det godt med. 
Det føles bare så glædesfyldt godt, hver gang jeg går en af mine ture.                                                                 
Som et nyt tiltag har jeg indimellem i de sene aftentimer, lange gåture i min nye klargule jakke med lommerne fyldte med bolsjer og kondomer, og med smil på læben og mange gode snakke med en masse unge. 
Jeg har slået det med at motionere sammen med den dejlig forebyggende fritidsinteresse - at være Natteravn i Københavns gader i de sene timer :-D