Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

søndag den 14. juni 2015

Bagte Auberginer i krydret kokossauce med ris.

Det er bare så lækker en middags ris ret!
5 - 6 portioner

Karry aubergine retten:
4 store aubergine eller 1 kg små baby auberginer.
3 spsk. olivenolie
salt, efter behov
3 spsk. kokosolie eller olivenolie. 
2 løg hakkede
4 tsk stødt kardemomme eller fyldet fra 8-10 kardemomme bælge
1 chili tørret så meget som du kan lide det.
2 spsk. koriander frø
Peber - Salt.
1 spsk.  gurkemeje
2 tsk. spidskommen
4 store fed hvidløg, skåret i tynde skiver
5 cm ingefær frisk - skrællet og skåret i små stykker elelr revet.
500 g. modne friske hakkede tomater - giver den bedste smag, nu det er sommer, eller 2 ds. hakkede tomater.
2 ds. kokosmælk.
2 håndfulde persille hakket.
1 håndfuld mynteblade hakket

Ris.
5 dl. brune øko ris eller øko basmati ris
7 kopper vand
1 tsk. salt

Auberginerne: Er det de store auberginer så skær dem i tykke skiver, drys dem med salt og lad dem stå i ½ time og salten vil hive noget af bitterheden ud af auberginerne, skyl dem i en sigte bagefter.
Er det de små auberginer, behøver de ikke at saltes først, så bare skær dem i tykke skiver.
Kom auberginerne på en bageplade med bagepapir, pensl dem med olie og drys dem med lidt salt. 
Bag auberginerne ved 180 grader i 15 minutter.
Vend aubergineskiverne og bag dem endnu i 15 minutter.
Tag dem ud af ovnen og læg dem over på en tallerken.

Karrysaucen: Varm olien  i en gryde.
Tilsæt løg, 2 tsk. kardemomme, og tørret hakket chili. 
Omrør tit og skru ned for varmen.
Lad løgne blive gyldne og møre på 12 - 14 minutter.
Bland 2 tsk. kardemomme, koriander og peber til en krydderiblanding.
Kom krydderiblandingen, gurkemeje, hvidløg og ingefær ned i de bløde løg.
Rør et par minutter og kom derefter tomater, kokosmælk i gryden.
Varm retten op og rør godt rundt.
Tilsæt de bagte aubergine skiver og skru ned for varmen.
Lad aubergineretten simre i ½ time, under jævnlig omrøring. Lad auberginerne have deres form, og saucen er blevet tykkere undervejs.

Ris.  Dæk risene med koldt vand, rør rundt og hæld vandet fra risene. Gentag det to gange mere.
Kom risene i en gryde med salt og nyt vand.
Bring risene i kog. Sænk varmen og læg låg på, og lad risene koge i ca. 20 minutter indtil vandet er absorberet.
Er risene ikke bløde så tilsæt lidt mere vand og kog dem 5 minutter mere.
Lad risene stå under låg indtil aubergine-karryretten er færdig, hæld evt. vand fra.

Hak og bland persille og mynteblade.


Server Aubergineretten med de kogte ris, og med masser af persille-mynteblads drys

Ingen kommentarer:

Send en kommentar