Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

lørdag den 13. juni 2015

Store Kikærte pandekager med grøn topping.

En lækker tæt krydret pandekage, der bruges til at komme al mulig grøn topping på, efter hvad du har i køleskabet og har lyst til.
Her har jeg brugt guacamole, lynstegt kål, salsa og rødbedespirer og det er virkeligt lækkert.


1 stor eller 2 små pandekager.    
1 - 2 personer alt efter hvor meget topping
.

Pandekage:
½ løg, finthakket
¼ rød peber i mindre tern
2 dl kikærtemel (gabansomel)  eller halvt kikærtemel og halvt speltmel
½ hvidløgsfed knust
salt - peber
1/2 tsk. bagepulver
ca. 2 dl vand

Topping, som jeg lavede det:
Guacamole af 1 advokado, citronsaft, salt, peber, 2 små tomater  og lidt knust spidskommen, der moses eller blendes, og smages til..
Salsa; af ½ fint hakket gul peberfrugt, 4 små tomater, ca.½ hakket løg, hakket persille, salt, peber, citronsaft, lidt olie og sød chilisauce.
Kål; hakket spidskål svitset i lidt olie på panden i 2 minutter drysset med lidt salt og peber. Du kan bruge alle slags kål - og er du i sommerhus så brug strandkål - husk at skære de midterste tykke ribber fra i bladene.
Friske rødbedespirer eller andre spirer - som skylles i en sigte.

Hak alle grøntsagerne. 
Varm en stor stegepande op.
Pisk mel, hvidløg, salt, peber, bagepulver, rød peber, løg og vand sammen til det ikke klumper.
Kom olie på panden.
Hæld dejen på panden og bred den ud over panden.
Bag pandekagen 4 - 5 minutter - det er jo en tyk pandekage -og vende den. Bag den på den anden side i 4 - 5 minutter.
Kom pandekagen på en tallerken.
Skal du bage flere så overdæk pandekagen, så den lige holder sig lun.
Server pandekagen toppet op med guacamole smurt ud over pandekagen - derefter det stegte kål drysset over, og øverst arrangeres salsa og rødbedespirer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar