Jeg er ikke så meget til store bygninger med masser af
mennesker der træner - så det har jeg undværet indtil nu
- for jeg elsker at være ude i alt slags vejr næsten ;-)
Når jeg er ude i bare 20 minutter, og helst over en time og op til to, så mærker jeg
energien og glæden komme.
Jeg slipper arbejdsdagens tanker.
Jeg får ro.
Jeg har været skadet i 5 uger, da jeg havde lidt fart på 2. juledag, og gik lige ind i en stor dragkiste...
og kisten
blev stående
- Det betød en kvast tå og en skadet fod i lidt over en måned og
kun meget få nødvendige gåture - da jeg ikke kunne have normale sko
på, og det gjorde ondt ved hvert et trin jeg tog med min venstre fod.....
Så jeg fandt i løbet af de uger ud af hvor meget det betyder at komme ud, og få gået og småløbet.
De uger hvor jeg næsten ikke rørte mig, fik jeg igen ondt i benene, sov dårligt om natten, følte mig tung i kroppen, og energien var hurtigt langt væk.
Når jeg går eller smålunter mærker jeg jorden og naturen, og føler at mine energier blandes med naturens energier.
Jeg oplever skarp kulde, kold kulde, blød kulde, let varme, stærk vind, lette briser,
ser lys, skygger og mørke,
og oplever dufte.
Jeg
føler mig i et med naturen.
Det giver mig energi og glæde.
Naturen gør at jeg er i nuet, lige det nu.
- sådan føles det når jeg går mine ture!
Jeg slipper alle
tanker.
Jeg lever.
Jeg er.
Tak!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar