Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

mandag den 14. juli 2014

Frøboller med bløde rugkerner

Lækre, bløde, knasende boller med anis, hørfrø, kommen, birkes - drysset med bløde rugkerner.

Er du ikke så vild med anis smagen kan du udelade det, eller kun komme 1 tsk. i dejen - for det gør noget ved smagen af bollerne.  ;-)
Ca. 20 stk.

50 g. gær
2½ dl. vand lunt
2½ dl. Sojamælk og 1 tsk. citronsaft eller Kærnemælk
250 g. Spelt fuldkornsmel eller anden fuldkornsmel
2 spsk. rapsolie  
2 tsk. salt
1 spsk. rørsukker
1 spsk. anisfrø
1 dl. hørfrø
2 spsk. kommen
2 spsk. birkesfrø
Ca. 550 g, fint speltmel eller hvedemel
1 dl. knækket rugkerner

Gæren smuldres og blandes med lunt vand samt sojamælk + citronsaft eller kærnemælk.
Tilsæt grahamsmel, olie, salt, sukker, anis, hørfrø, kommen og  birkes.
Rør dejen sammen og tilsæt næsten alt speltmel eller hvedemel.
Ælt dejen godt og kom mel i til det er en god smidig dej.
Sæt dejen til hævning i ca. ½ time.
Kom de knækkede rugkerner i en skål og overhæld dem med kogende vand.  Lad rugkernerne være i vandet, imens dejen hæver.
Ælt dejen igennem og form dejen til boller.
Hæld rugkernerne i en sigte, så vandet drypper fra.
Tryk bollerne ned i de udblødte rugkerner, så de hænger på overfladen af bollerne og sæt bollerne på bageplade.
Lad bollerne hæve i 20 minutter.

Bag bollerne i 18 – 20 minutter ved 180 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar