Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

lørdag den 11. oktober 2014

Scones med appelsin og tranebær

I dag havde jeg lyst til at spise noget andet end rugbrød ;-)  
Det er det jeg spiser mest, da jeg reagere allergisk på hvedemel og hvidt brød er ikke sundt. Jeg kan godt spise brød/kage bagt med speltmel, og havde lyst til noget ekstra til eftermiddagsteen. 
Det blev til disse scones - scones er boller bagt med bagepulver.
Ca. 10 stk.

½ liter speltmel eller anden mel 
1 spsk. bagepulver
1/2 tsk salt
1spsk. fintrevet appelsinskal
1 ds. kold kokosmælk eller brug anden form for mælk
1 dl. tørrede tranebær
Vil du havde det så sødt, ligesom kage, så kom 3 spsk. rørsukker i dejen, og lav eventuelt glasur af flormelis og appelsinsaft eller kokosmælk ovenpå.

Varm ovnen op til 180 grader.
Bland mel, salt og bagepulver. 
Rør appelsinskal, kokosmælk  sammen med melblandingen. 
Bland tranebærrene i dejen.  
Tag 2 spiseskeer og form bollerne, sæt dem på en bageplade med bagepapir.  Bag scones ca. 18 minutter.

Scones smager bedst friskbagte. 
De kan fryses ned når de er afkølede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar