Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

lørdag den 14. februar 2015

Hjerte Muffins med valnødder, kanel og lidt bær

Meget lækre kager med lidt bid pga. nødderne og en duft af vanilje og kanel.
12 stk.

300g. speltmel eller hvedemel
3 tsk. bagepulver
3 tsk. kanel
½ tsk. salt
2 spsk. smeltet kokosolie
100g. rørsukker
3 dl. plantemælk eller anden form for mælk
1 tsk. vanilje eller kornene fra ½ stang vanilje

Topping og fyld:
1 dl fint hakkede valnødder eller mandler
3 spsk. kokossukker eller rørsukker
½ tsk. kanel
¼ tsk. salt
1 spsk.  kokosolie ikke smeltet
2 store spsk. frosne blåbær, eller solbær
Jeg har brugt 12 store hjerteformede muffinsforme 

Start med at blande topping fyldet med hænderne i en mindre skål, og sæt det til side.   
Bland de tørre ting som mel, bagepulver, kanel, salt, sukker og vanilje i en anden skål. 
Smelt kokosolie og bland den med plantemælken. 
Hæld plantemælk-olien oven i de tørre ting. 
Rør dejen let rundt så den lige hænger sammen.
Kom en spsk. dej i hver form. 
Drys med en tsk. af topping fyldet og et par blåbær. 
Kom resten af dejen ovenpå ca. 1 spsk i hver igen. 
Drys med toppingfyldet og et par bær som trykkes let ned i kagen. 
Bag kagerne ved 200 grader i 20 minutter.
Kagerne kan spises som de er og de er lækre.
Kagerne kan også serveres sammen med bananis eller vaniljeis :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar