Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

lørdag den 21. februar 2015

Knækbrød med havre, grovmel og frø

Sprøde og lækre knækbrød – kan bruges til det hele.
ca.36 stk.

4 dl. havregryn
4 dl. grahamsmel, grahamsspeltmelt eller fuldkornsmel
2 dl. solsikkekerner
1 dl. sesamfrø
1 dl. hørfrø
1½ tsk. salt
7 dl. vand
evt. 2 tsk. fennikelfrø eller spidskommen

Rør det hele sammen.
Sæt ovnen på 160 grader varmluft.
Lad dejen stå imens ovnen varmer op ca. 15 minutter.
Rør igen i dejen.
Læg bagepapir på 2 bageplader og fordel dejen på de to plader.
Smør dejen tyndt ud med en paletkniv.
Skær med en kniv 3 rækker på den ene led og 6 på den anden – 18 stykker på hver plade.
Bag knækbrødene i 50 – 60 minutter til de er helt tørre og gyldenbrune.
Køl dem af og bræk dem over der hvor der er skåret.

Opbevar knækbrødene i kagedåser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar