Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

søndag den 23. november 2014

Gå glæder og vilde tanker!

Så kan jeg gå 20 km på en tur.
Nu har jeg fornemmelse for hvad det er - nu har jeg det i benene.

I går gik jeg 20 km for første gang - og ikke sidste. Det vil jeg fortsætte med i alle de weekender, det kan lade sig gøre - da det tager ca. 4 - 4½ timer.
Jeg er ikke træt i dag og har ikke ondt alle vegne, som jeg ellers fik da jeg første gang gik 10 km....

Jeg er så glad - et af mine større mål er nået.


Jeg går tit,  3- 6 gange om ugen, og har da også holdt pauser pga. diverse udrensninger og sygdom - men min kondition er noget helt andet end 1. juni hvor jeg startede.
Jeg går nu, som min krop har lyst til - jeg mærker hvor meget jeg kan gå og gør det - så enkelt og nemt er det blevet nu... det har det jo ikke været de første måneder...

I juni måned - satte jeg mig for, at jeg ville gå hver dag, og vidste godt; at skal det blive en vane, noget min krop og jeg gerne vil fortsætte med, så skal jeg gøre det i mere end 21 dage.
Jeg gjorde det, uanset hvad jeg havde lyst til eller undskyldninger for.
Jeg havde dog meget lyst til at gå-motionere, og lave en ændring i mit helbred og mine krops fornemmelser.
Jeg havde det som udsigt, at fortsatte det på denne måde - hvor jeg sjældent fik gået eller motioneret på andre måder - så kunne det godt være, at jeg også rundede det næste årti, og kom ind i 70 erne, og måske det næste årti igen, men det var helt sikkert ikke på den sjove, lette måde.

Jeg vil have et sjovt, aktiv og glædes fyldt liv - lige meget hvad min alder er.
Jeg har trukket en del veksler på min krop tidligere i livet med 10 gode fødsler, og ikke så mange tanker om motion og min krops energi - mere været metal, følelsesmæssig og oppe i hovedet . Min krop har holdt til det meget langt hen af vejen - først for 10 år siden begyndte det at gå ned af bakke fysisk.
Den udvikling har jeg nu vendt om :-)


Jeg har kun tabt 5 kg indtil nu - men mine muskler er meget styrket og min kondition.  Og... hvor har jeg udrenset  meget fysisk med mærkelige smerter rundt omkring i kroppen og med småfeber. ...

Som noget helt vildt har jeg også udrenset en helt masse tanker og oplevelser fra tidligere i mit liv. Alt sammen noget jeg ikke har tænkt på i mange år - som er kommet op i min bevidsthed.
Ikke de positive oplevelser - men alle de små og lidt større mere negative oplevelser med andre mennesker, venner, ex kærester, familie, kollegaer, chefer. Som at gense og opleve det hele igen - en slags regression at alle de negative oplevelser jeg har haft i mit liv, også i søvne har det været rent rendez-vous den sidste 1½ måneds tid.
Om det så kun er pga. mine mange gåture, og det at kroppen og min energi ændrer sig, ved jeg ikke.
Jeg har ikke oplevet noget lignende - siden dengang for 18 år siden hvor jeg havde en nærdødsoplevelse , hvor jeg også gennemgik hele mit liv - dengang var det alle oplevelser jeg gennemgik også de positive, glade, sjove og dejlige.
Denne gang har det været de mere negative af slagsen, som lige har været oppe og vende - blive givet slip på, og lige tænkt på en ekstra gange, og nogle af dem med et nyt syn på oplevelserne fra min side af ;-)
Det har været mærkeligt .

Hold da op hvor kan der lagres meget i vores fysiske krop af oplevelser..... og jeg tænker nu; Tak for at de oplevelser nu er frigjort - at de er blevet renset ud, og at jeg ikke også bærer på dem mere. 
Det kan kun anbefales det her.... selvom det er noget af et eventyr - et at de mere positive af slagsen! 
Jeg føler mig helt ” ny” i min krop :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar