Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

mandag den 7. juli 2014

Hvordan går det?

Om at gå 8-9 km 6 gange om ugen :-)
Det går fint - Nu har jeg gået i 5 uger.
Jeg har som første prioritet at få et godt helbred - for det er grundlaget for alt det andet dejlige, sjove og nydelsesfulde, jeg planlægger at bruge de næste mange år på.

Derfor er jeg begyndt at gå 6 gange om ugen - for det er en motionsform der tiltaler mig, og hvor jeg ikke så nemt får sportsskader. 
Selvfølgelig møder jeg forskellige udfordringer under vejs - og mange dage er bedre og mere motiverende end andre - men jeg har ikke oplevet at være så umotiveret, så jeg ikke kom afsted -  men nye problemstillinger det hører jo med, som f.eks. det med at et enkelt toilet på ruten - hvis jeg har drukket vand inden - er godt. For ellers går jeg med vand nærmest helt oppe i øjnene, men det gør jo, at jeg også får trænet knibeøvelser ;-)

Jeg har købt to genbrugskjoler - den ene er et nummer mindre, end jeg plejer at bruge, og den kan jeg bare lige hoppe i nu - og den anden kan jeg lige passe, men den vil sidde endnu bedre, når jeg er blevet et par cm mindre i omkreds- og det er jeg jo om nogle uger ...det er nye glæder :-)

Mit stofskifte har ændret sig, og/ eller også er jeg i en god udrensning, for som noget helt nyt, har jeg de sidste 3 dage svedt i strømme - så jeg har været drivende våd inde fra og ud, når jeg er kommet hjem.  Det er godt - er jeg sikker på - for jeg har ellers i mange år haft svært ved at svede.

Vildt dejligt som gåture kan hjælpe på mange helbredsproblemer og små skavanker.
Mit knæ er også holdt op med at gøre ondt, når jeg går - så jeg har ikke investeret i et knæbind endnu...men jeg har investeret i nogle kompressions ankelsokker - dem man også kan bruge til løb, og det har gjort, at to af mine tæer er holdt op med ”at begynde at sove”, når jeg har gået længere end 5km. Så det kan anbefales at investere i.

Billede er af min nye "inden gåtur snack" - øko Kiwi med skræl - for der sidder en masse antioxidanter i skrællen, så den skal spises med, især nu når jeg er en rigtig motionist, og vil give min krop den optimal gode energi med på gåturen. Det er ok smagsmæssigt at spise skrællen - det gør bare kiwien lidt mere syrlig.

Jeg planlægger hver tur inden jeg går, via planner- mål rute på nettet, så jeg ved ca. hvor lang gåturen er, for ikke at gå for langt,og presser min krop for meget, og bare får ondt. Så planlægger jeg også for at komme alle mulige forskellige steder hen - det er mest inspirerende og jeg bruger min tid, når jeg går på at være i nuet, gå, se, opleve ....og det er afstressende :-)

Jeg har stadig som mål at løbe halvmarathon til foråret 2015, eller gå en hel marathon, og har lavet aftale med et par af mine sønner om følgeskab den dag - så det glæder jeg mig også til - men det er jo om lang... tid. Det vigtigste er, at det føles glædesfyldt det jeg gør.


Lige nu er målet inde for de næste 3-4 uger, at komme op på at gå 12 km de 6 gange om ugen. Det glæder jeg mig til ... i det hele taget glæder vi os - Min krop og jeg - hver dag til at gå turene, også selvom jeg ikke har ferie mere.  
Det føles bare SÅ godt at gå.... Det kan kun anbefales det her :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar