Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

fredag den 18. juli 2014

Vandmelon soft Is

Lige hvad der er lækkert og sundt i sommervarmen, som jo kommer over landet i de kommende dage 
- kan spises på alle tider af døgnet, da det er dejligt forfriskende.
4 - 6 portioner.

1 vandmelon
3 - 4 spsk. citronsaft- altså ægte saft fra en citron og ikke citronsyre.
eventuelt  4 tsk. Chiafrø -fordi de er sunde- de kan sagtens undværes.
eventuelt lidt sødemiddel stevia eller birkesød

Skær vandmelonen ud i mindre skiver og fjern kerner og skræl.
Blend vandmelonkødet og smag det til med citronsaft. 
Rør Chiafrøene i.
Er du uden blender, så hak vandmelonkødet med en skarp kniv.
Du kan søde vandmelon isen, men husk at vandmelon smager mere sødt, når det er koldt og frossen. Så det er ikke sikkert, at du syntes, at det behøver noget sødemiddel.
Kom vandmelonmassen i en beholder og kom den i fryseren i et til to timer.
Tag isen frem igen.
Lad lige isen stå så den er lidt tøet, og rør så isen løs af formen med en gaffel.
Server i glas eller skåle.


Variation tilsæt lidt hakkede mynteblade i blenderen inden ismassen bliver frosset, eller drys med hakket mørk 70 eller 85% chokolade over isen ved servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar