Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

fredag den 11. juli 2014

Jordbær Is

Her er endnu en opskrift på is, som er uden æg og fløde.
Det er jo bare Isvejr - med den varme vi lige nu har over landet, er der brug for at vi bliver kølet ned ;-)

Jordbær is.
3 - 4 portioner.
½ kg. Jordbær
2 spsk. vand.
1 dl. rørsukker
Et nip salt
1 ds. kokosmælk.
1 spsk. majsstivelse, maizenamel - kan fås øko
lidt vanille
evt. lidt citronsaft
pynt: frisk jordbærmynte

Skær jordbærerne i halve eller kvarte. 
Kom dem i en gryde sammen med vand, sukker og salt. 
Lad jordbærene simre møre. 
Mos bærrene med en gaffel og lad dem simre endnu 3 minutter.
Rør majsstivelse med halvdelen af kokosmælken og kom det i jordbærrene. 
Lad blandingen simre videre til det koger under omrøring. 
Tilsæt resten af kokosmælken og vanille. 
Bland og smag jordbærblandingen til med sukker eller lidt citronsaft.  
Lad blandingen afkøle i form og frys den derefter i en time. 
Pisk rundt i isblandingen og kom det i fryseren igen. 
Frys isen mindst 4 timer, helst til næste dag, og gerne i længere tid.
Server isen eventuelt med jordbærmynte.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar