Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

onsdag den 11. juni 2014

Nice Cream - Blåbær-Banan IS

I går var det vildt varmt, og igen her til aften er det varmt
 - og så er det godt med is ;-)
Det her er en af de sunde af slagsen - så alle kan være med.
Den kan spises som et lækkert  mellemmåltid og selvfølgelig som dessert.
Prøv det - det ER nemt.

4 - 6 personer alt efter hvor meget is I kan spise!

5 modne, frosne bananer
250 g. frosne blåbær eller blandet bær
ca. 3 spsk citronsaft
1 tsk. vanille eller ½ stang vanille

Det kræver at du har frosne bananer i fryseren. 
Når jeg kan se, at jeg ikke når at spise/bruge en banan inden den bliver dårlig, så skærer jeg den ud i mindre stykker og kommer den i fryseren - så jeg senere kan lave f.eks. Is.
Så har du banan og bær i fryseren - kan du altid lave is 
- når det behov opstår ;-)

Jeg tager de frosne frugt og bær ud af fryseren ca. ½ time før end jeg skal lave isen - dvs. ½ time før end servering.

Blend banan og bær sammen- kan også gøres med en håndblender, så bliver det bare en grovere is.
Smag til med citronsaft og vanille - og server...
Her er Isen pyntet med jordbær mynte.

Variation: Blend et par jordbær mynte eller almindelige mynte blade med, og så har du en mynte-blåbær-banan is ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar