Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

tirsdag den 10. juni 2014

Stegt Quinoa med Edamame bønner

I går aftes havde jeg mest lyst til at være udenfor og ikke så meget i køkkenet pga. det dejlige vejr :-) 
Jeg havde lyst til stegte ris - men havde noget kogt quinoa fra dagen før.

Quinoa koges ved først at skylle frøene i koldt vand - det er vigtigt, da der lige skal skylles bitterstoffer der sidder på frøene af. Derefter koges de under låg i 20 minutter i lidt mere end dobbelt så meget vand som frø. Hæld evt, overskydende vand fra.

Edamame bønner havde jeg uden skal i fryseren - og det var nemt og hurtigt at lave  - så det blev til:

Stegt Quinoa med Edamame bønner 
2. portioner

2½ dl. kogte quinoa frø
1 spsk. olivenolie eller smør
1 lille hakket løg
2 fed hvidløg, skåret i tern
2 store groftrevne gulerødder
¼ øko spidskål skåret i strimler - eller anden kål
2 store håndfuld edamamme bønner med skal eller 1½ dl. afskallede edamame bønner
2 spsk. sojasauce, efter smag
Peber 
En lille håndfuld cashewnødder grofthakkede eller brug mandler
evt. 4 - 6 radiser

Varm olien op på panden. 
Tilsæt det hakkede løg og hvidløg-  svits ½ minut. 
Tilsæt revet gulerod og svits ½ minut.
Tilsæt stimlet kål, og bønner og steg i 2 minutter. 
Tilsæt det kogte quinoa. 
Steg videre i 3 minutter under omrøring. 
Smag retten til med soja og frisk kværnet peber. 
Drys retten med nødder og server den sammen med snittet radis.


Variation
Brug forårsløg istedet for løg.  
Slå et æg ud i panden pr.portion og steg det med de sidste 3 minutter,  samtidig med at du rører rundt på panden. 
Brug andre rå  grøntsager i stedet for radis f.eks tomat eller agurk. 
Drys med rosiner udover den færdige ret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar