Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

søndag den 15. juni 2014

Speltboller med Quinoa ....og lidt om quinoa.

Jeg bruger Quinoa mere og mere i min madlavning , fordi det er lækkert, sundt og nemt at have med at gøre. 
Quinoa er frøene fra en plante, der mest har været dyrket i Sydamerika, og den er i plantefamilie med spinat og rødbeder. Her er det så ikke bladene eller rødderne, men frøene vi bruger. Frøene fås i flere farver også rød og sort - jeg har dog kun brugt den sandfarvede udgave. 
Quinoa har et højt næringsindhold og indeholder op til 50% mere protein end andre frø og korn.  
Quinoa er glutenfri og er rig på vitaminer, kalk, jern og andre mineraler. Godt også til dem der er småt spisende af en eller anden årsag, da frøene indeholder så mange vigtige næringsstoffer.  
Quinoa er mild, let bitter og blød i smagen.


Quinoa er dækket med et bittert smagsstof, der beskytter frøene ude i naturen mod fugle og insekter, derfor skal frøene vaskes/ skylles i koldt vand før brug. 
Quinoa koges med dobbelt så meget vand som frø. 
Frøene er kogt, når de er gennemsigtige, og et lille kim er kommet ud fra frøet og er blevet hvid. 
Kogetiden er ca. 15 min. Fjern derefter gryden fra varmen, og lad quinoaen hvile 5-10 min. under låg Det gør, at quinoaen skifter lidt farve og puster sig op til en lettere konsistens. Løs eventuelt derefter frøene med en gaffel ligesom ved kogte løse ris. 
Quinoa bruges ligesom ris, og fås også som mel

Speltboller med quinoa.
Så mange som du får, ud af den portion du laver.

Lækre boller der er god i krummen, og som holder sig godt i de næste to dage, også selvom det er speltmels boller, der ellers har tendens til hurtigere at blive tørre end hvedemels boller.

Kog quinoa i 15 minutter i kogende vand, efter at du har skyllet frøene under koldt vand. 
Kog dem i lidt mere end dobbelt så meget vand som quinoa.

Eller brug en rest kogte quinoa fra dagen før.
Brug lige så meget speltmel som quinoa
 - er det 2 dl. kogt quinoa, så brug 2 dl mel.
½ pakke gær
2 spsk olie. 
Eventuelt et æg
salt, 
lidt sukker, 
vanille,
og mandelmælk- soja mælk eller vand i dejen,  så meget at det er en god elastisk dej - kom eventuelt lidt mere mel i. 
Lad dejen hæve en ½ time. 
Form derefter dejen til boller og sæt dem på en bageplade.
Lad bollerne hæve igen i ½ time. 
Bag bollerne i varm ovn ved 180 grader i 15 - 17 minutter. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar