Se også min blog med 700 vegetaropskrifter på lue-vegetarmad.blogspot.dk her

torsdag den 12. juni 2014

Bagt krydret Blomkål med Butterbeans og små Tomater.

Dette fad grøntsager med bønner er super godt, og krydderierne er med til at give den gode smag. 

Jeg bruger her Butterbeans - de store hvide lidt flade bønner - dem holder jeg meget af. De er ikke så ”melet” i smagen. 
Bønnerne skal udblødes i vand i mindst 8 timer og koges i en time i vand tilsat et laurbærblad.    
Butterbeans og hvide Bønner kan købes økologiske på dåse, hvis det skal være nemt. 
Husk udblødte, kogte bønner kan fryses - så lav en stor portion og kom det meste i portions fryseposer i fryseren til senere brug.

Blomkål med butterbeans og tomater.
3 - 4 personer

1 blomkål i buketter
6 forårsløg hakket eller 3 løg
250 g. små tomater skåret i både eller kvarte
400 g. Butterbeans eller hvide Bønner
3 laurbærblade knuste
1 stort fed hvidløg knust
2½ dl vand
3 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
1 1/2 spsk. stødt gurkemeje
2 tsk. stødt sød paprika
1 tsk. stødt spidskommen
salt og peber efter smag
rigeligt hakket persille til drys


Kom blomkål, løg, tomater og bønner i en skål. 
Bland laurbærblade, hvidløg, citronsaft, gurkemeje, paprika, spidskommen, salt, peber, olie og vand i en anden skål - piske det sammen. 
Hæld krydderiblandingen over grøntsagerne og bland det hele godt. 
Kom det hele i et ildfast fad. 
Bag retten i 1 time ved 180 grader.  
Drys med persille inden servering.

Server eventuelt med kogt Quinoa og lidt skyr eller creme fraiche. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar